Hvad end du er løber, cykelrytter, fodboldspiller eller bodybuilder, er det vigtigt, at du sætter dit styrkeprogram rigtigt sammen. Men hvordan finder man ud af hvilke øvelser, der er de rigtige? Her i artiklen får du en grundlæggende guide til at udvælge øvelser, så du får dig et helstøbt træningsprogram.
Marathon er en lang tur! Men alt afhængig af, hvor hurtigt du løber, er der faktisk ret stor forskel på, hvad arbejdskravene er, og i det hele taget hvad marathon er for et slags løb – udover at det er en lang tur 🙂
Dermed kan man sige, at der forventeligt vil være forskel på, hvad der vil være det vigtigste at træne. Her i artiklen kan du læse, hvad jeg har af tanker omkring de forskellige nuancer i marathontræning, samt hvilke faktorer du bør have opmærksomhed på, hvis du gerne vil gøre det godt på den lange distance.
Et andet spørgsmål, jeg har fået til “klog på løb”, omhandler en “god løbestil uden skader på achillessenen”. Her i artiklen får du derfor et overblik over, hvad der øger risikoen for at få skader på achillessenen, samt også hvad du kan gøre, når du er på vej tilbage efter en skade.
Mange løbere er fokuseret på, hvor mange km de tilbagelægger i løbet af en uge. Men hvor mange km bør du egentlig løbe, og hvornår er det “nok”? Den ugentlige løbemængde er ikke den eneste faktor, som du kan skrue på – der er jo også eksempelvis intensiteten og antal træningspas pr uge! I denne artikel kan du læse mere om, hvad der er den optimale løbemængde og træningsfrekvens (træninger pr uge) – så er du sikker på, at du ikke lægger dine kræfter et forkert sted i træningen.
Måske har du aldrig hørt om hverken polariseret træning eller HIIT før – måske har du. Men hvad er mest effektivt, og hvordan skal du designe din træning, så du får størst muligt udbytte? De fleste af os har andet i livet end blot løb, og derfor kan der også være andre faktorer i dit liv, der gør at den ene træningsform er bedre end den anden. Her i artiklen gennemgår jeg, hvad forskningen i øjeblikket har at sige om de to træningsmetoder, og hvordan du kan gribe dem an, hvis du gerne vil prøve det af i din egen træning.
Har du dykket lidt ned i løbetræningens teori, er du sikkert stødt på termerne “aerobt” og “anaerobt” arbejde. Helt grundlæggende betyder “aerobt arbejde”, at din krop genererer energi ved hjælp af ilt (bl.a.). Som du måske kan gætte, betyder “anaerobt arbejde”, at kroppen genererer energi uden ilt. Men hvad skal du overhovedet bruge det til? Her i artiklen forklarer jeg dig, hvorfor det er en god idé at have et lille overblik over det.