Runivation
Løbeteknik – hvorfor?

Løbeteknik – hvorfor?

22/01-2015

Hvorfor skal jeg arbejde med løbeteknik?

Som jeg tidligere har skrevet, så fristes man til at tænke, at man da sagtens kan finde ud af at løbe – og vi er jo også skabt til det! Så hvorfor skal man arbejde med løbeteknikken? Jeg har selv tænkt nogle tanker omkring dette, som jeg vil dele med jer i dette blogindlæg.

Står man som tilskuer til et af de utallige motionsløb, der i løbet af året bliver arrangeret, vil man hurtigt kunne erfare, at der er kæmpe forskel på, hvordan folk bevæger sig, når de løber. Fælles for alle løbere er umiddelbart kun én ting; de har en svævefase. Har man ikke en svævefase, så hedder det ikke længere løb, men i stedet for gang – også selvom nogle måske bevæger armene som om, at de løber. Leder man efter andre fællesnævnere i folks løbestil, kan man blive udfordret. Nogle bevæger armene lige frem og tilbage, mens andre bevæger dem på tværs. Nogle er helt strakt ud i hoften, mens andre har bøjet hofte og overkroppen fremad, og sådan kunne man blive ved. Men hvordan finder man så ud af, hvad der er den “rigtige” løbeteknik, hvis folk (som jo alle er skabt til at løbe) løber så forskelligt? Svaret er helt overordnet, at der ikke findes én 100% korrekt løbeteknik, som alle kan kopiere. Vi er alle skabt forskelligt – og her mener jeg i forhold til vores kropskomposition; nogle har kortere arme, nogle har lange ben osv. Kroppens komposition har betydning for, hvordan den optimale løbeteknik ser ud.

Når det er sagt, så ér der dog visse ting, som alle har gavn af at implementere i vores løbeteknik. En af disse ting er en stabil hofte. Hvis hoften “giver efter” i landingen, vil dette absorbere noget energi, som ellers kunne have være blevet brugt til at øge hastigheden. Dette kan forklares med Newtons 3. lov (aktion = reaktion). Hvis hoften er stabil, og mindre energi absorberes heri, så vil løberen påvirke jorden med en større kraft, og dermed også blive påvirket med en større kraft modsatrettet fodisættets retning. Der er flere forskellige elementer som kan forbedre vores løbeøkonomi, ligesom ovenstående eksempel.

Som bekendt er der mange, der bliver skadet, når de løbetræner. Det er mit indtryk, at det nok i stor grad skyldes en for hastig øgning af træningsmængden, men udover dette, så kan løbeteknikken også enten øge eller minimere risikoen for skader (eller i hvert fald mindske risikoen for visse skader). Lander man eksempelvis hårdt på hælen foran sig selv, vil man formentlig overpronere samt sende en stor belastning videre op i skinneben, knæ, hofte og ryg – således kan man være mere tilbøjelig til at komme til at døje med bl.a. skinnebensbetændelse og løberknæ. Hvis man i stedet løber meget på forfoden, vil man højst sandsynligt ikke overpronere, men i stedet flytte belastningen over på særligt lægmuskler og achillessenen. Således øger man risikoen for at få overbelastningsskader i achillessenen. Man øger formentlig også risikoen for træthedsbrud i mellemfodsknoglerne. Det er dog vist i studier, at en hællanding giver en markant hårdere kraftpåvirkning i selve landingsøjeblikket, mens forfodsløb vil give en mere jævn kraftpåvirkning. Grafen for kraftpåvirkningen i landing ser således ud:

Hvorvidt man samlet set får færre skader ved at løbe forfod, har så vidt jeg ved ikke været muligt at fremvise entydigt – nogle studier viser færre skader ved forfodsløb, mens andre har svært ved at påvise signifikant forskel. Overordnet gælder for både hæl- og forfodsløb, at træningsmængden skal tilpasses den enkelte, og progressionen skal være under fuld kontrol, da størstedelen af skaderne hos begge løbetyper skyldes overbelastninger.

Tilbage til blogindlæggets indledende spørgsmål; “hvorfor skal jeg arbejde med løbeteknik?” – det skal du, hvis du gerne vil løbe hurtigere! Skadesrisikoen bliver måske nedsat, men sikkert er, at man ved at lave tekniktræning bliver mere effektiv, og hermed forbedrer løbeøkonomien. Tekniktræning består af en masse forskellige øvelser, som har til formål at indarbejde korrekte bevægelser, hvilket bliver gemt som kropsskemaer. Kropsskemaer er en samling af bevægelser af forskellige muskler, som samlet set giver en bestemt bevægelse (lidt ligesom en madopskrift). På den måde skal hjernen ikke vurdere samtlige muskelgruppers aktivering, men kan i stedet benytte et passende kropsskema, hvor der ligger en samlet pakke klar til “affyring”. Laver man tekniktræning, får man optimeret disse kropsskemaer, så det hele bliver mere effektivt, når man er ude at løbe. Dermed kan man løbe hurtigere for den samme indsats, og det er vi vel alle interesserede i?

Jeg tilbyder både foredrag og workshops omkring tekniktræning samt personlig træning, så hvis du har lyst til at arbejde mere i dybden med dette, så kontakt mig via kontaktformularen eller kontakt@runivation.dk.

//Max Boderskov, Runivation

Author: Max Boderskov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.