Runivation

Iltoptagelsestest

Ved hjælp af en iltoptagelsestest, er det muligt at identificere dine træningszoner. Dette giver dig en sikkerhed for, at du træner med den rigtige intensitet og dermed får optimalt udbytte af hvert enkelt træningspas. Samtidig vil du nedsætte risikoen for skader. Vi finder eksempelvis træningszonen for optimal fedtforbrænding, som er meget vigtig, hvis du gerne vil forbedre din udholdenhed. Træningszonerne får du angivet i både puls og hastighed (eller watt på cykel), og får derudover også efter testen en grundig vejledning omkring testens resultater, og hvad du bør arbejde på, for at nå dit mål.

Med en iltoptagelsestest får du:

    • Testrapport tilsendt på mail efter testen
    • Overblik over dine træningszoner og træningstempi
    • Forklaring af de forskellige træningszoner, samt hvor du evt. bør lægge ekstra fokus i træningen
    • Et håndgribeligt syn på din nuværende form, så du ved næste test kan vurdere, hvor meget, du har forbedret dig.
    • En snak om konkurrencetider ud fra din nuværende form
    • Gode råd med på vejen fra en erfaren løbeekspert omkring træning og evt. teknik.

 

Praktisk information:

Testen varer inkl. vejledning typisk omkring 1,5 time – vi tager os god tid til at forklare testresultaterne

Skal du testes på cykel, kan du tage din egen med, da testen foregår på hometrainer (Wahoo Kickr)

Adresse: Mossøvej 14a, 8660 Skanderborg

Bestilling: via kontakt@runivation.dk, på telefon 2511 9286 eller via kontaktformularen.

Pris: 1800 kr.

Ved DGI’s Landsstævne var Runivation i 2017 oppe og lave iltoptagelsestests. TV 2 Nord kom forbi, og dækkede en test i løbet af den ene aften. Har du lyst til at se, hvordan det gik for sig, så kan du se i videoen nedenfor. Som en lille kommentar, så behøver man ikke at kunne løbe i 1 time for at gennemføre testen – alle kan gennemføre en test, og testen stopper blot, når du ikke vil mere! Indslagene om test findes omkring følgende tider:
– 16:40, 34:30, 48:35, 1:04:45

 

Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.26.04

 

Trådløs test

Det er også muligt at lave iltoptagelsestests udenfor; typisk på en atletikbane. Dette kan give dig et klart billede af, hvordan din krop har det ved forskellige tempi. Dette er eksempelvis interessant for halv- eller helmaratonløberen, for at få undersøgt, om et givent tempo er et realistisk konkurrencetempo eller ej. Har du yderligere spørgsmål til eller interesse for denne test, så tag kontakt via ovenstående oplysninger.