Runivation
2017 – et tilbageblik

2017 – et tilbageblik

Et nyt år er startet i dag, og traditionen tro er det derfor tid til et tilbageblik på året, der gik. Der har været fart på hos Runivation, og mange spændende ting er sket. Jeg har også i min egen løbetræning haft et rigtig godt år, med flere personlige rekorder.

Kvaliteten i højsæde

I Runivation er der i 2017 blevet arbejdet med virksomhedsprofil og -værdier. Det er meget klart for mig, at kvaliteten er det aller vigtigste punkt på dagsordenen. Det betyder, at jeg i løbet af året har sagt pænt nej tak til forskellige tilbud, og har også måtte justere i mine priser, for at kunne opretholde kvaliteten. Kvalitet fremfor kvantitet er vejen frem i Runivation. Jeg vil gerne tilbyde Danmarks bedste personlige træning til løbere – derfor sælger jeg bl.a. heller ikke eksempelvis 3-måneders løbeprogrammer, som man “bare lige” får over mail, eller personlig træning uden iltoptagelsestest fra starten af – der skal være styr på sagerne, for i sidste ende ser jeg det som mit ansvar som professionel løbetræner, at produktet er 100% i orden. Gætværk giver flere usikkerheder, og i værste fald kan gætværk resultere i skader.

Personlig træning hos Runivation foregår med både iltoptagelsestest og kropsanalyse fra starten af, en grundig snak om motivation og målsætninger samt et forløb med ubegrænset sparring, hvor netop denne sparring hæver kvalitetsniveauet, og samtidig giver mig bedre muligheder for at lave justeringer, hvis jeg vurderer, at det er relevant.

Ud over personlig træning, har 2017 været et rigtig godt år for virksomhedstræningen. Runivation er tilknyttet flere steder som løbetræner, hvor vi træner en eller flere gange om ugen. Træningen er for alle medarbejdere, og tilpasses fra gang til gang til dem, der kan være med. Overordnet arbejder vi flere steder med træning imod et fælles mål – det kunne eksempelvis være DHL-stafetten eller en halvmaraton.

Der er stadig nogle pladser fri til virksomhedstræning, så synes du, det lyder interessant, så vil jeg meget gerne tage en uforpligtende snak med dig/din virksomhed. Aftal nærmere via tlf, 25 11 92 86 eller kontakt@runivation.dk.

Min egen træning

2017 har været målrettet fart – både for at rykke mig på mellemdistancen og på sigt give mig bedre muligheder på de lange løb. Året bød på PR på:

· 800m: 2:00.8 (Baneturneringen, 2017)

· 1500m: 4:05 (DM 1500m, 2017)

· 3000m: 8:54 (Skive indendørs, 2017)

· 3000m forhindring: 10.03 (DT Indledende, 2017)

· 5000m: 15:36 (DM 5000m, 2017)

Herudover lavede jeg faktisk også PR på halvmaraton i tiden 1.13:06, til trods for at dette var til Skanderborg Sø Rundt, hvilket er en meget bakket rute. Jeg håber derfor at kunne løbe markant hurtigere på denne distance, når jeg engang sætter denne distance i målkikkerten. Ud over at kvalitetstræningen i 2017 har været målrettet fart, så har jeg generelt trænet lidt mere, hvilket uden tvivl har haft en positiv indvirkning på formen. Det blev til i alt 4912 km i år. Det er knap 400 km mere end sidste år, og svarer til ca. 94 km pr uge i snit (mængden varierer selvfølgelig i løbet af året, alt afhængig af træningsperioden).

Næste år skal der arbejdes med fart igen, i hvert fald en god del af året, og jeg håber selvfølgelig bl.a. lige at komme under 2 minutter på 800m, hvor jeg er lidt irriterende tæt på pt 🙂

Ritzau

Jeg har flere gange i år fungeret som løbeekspert for Ritzau, hvor de har interview’et mig omkring forskellige emner. Emnerne har spredt sig relativt bredt og er blevet lagt ud på forskellige medier – nogle gange i lidt forskellige versioner. Har du lyst til at se lidt nærmere på disse artikler, har jeg herunder nogle links til dig:

 

Jyllands Posten: Hold motivationen gennem vinteren

Berlinske: Denne løbefejl gør dig forpustet

BT: Sammensæt den rigtige maratonkostplan

BT: Kulde og sne: Løb sikkert i vintermånederne

Team Runivation

Som noget nyt har Runivation lanceret et nyt holdtræningskoncept – konceptet giver løberne et forløb med rigtig stor værdi – herunder bl.a. iltoptagelsestest, fællestræninger, træningsprogram i 16 uger, gratis deltagelse i et super fedt motionsløb i Ry i maj måned, gode rabatter på lækkert løbegrej mm. Er du interesseret i at komme med på holdet, så kan du stadig nå det, da vi starter op i slutningen af januar. Se mere omkring tilmelding og hele konceptet under menupunktet Team Runivation.

Author: Max Boderskov